Svampet eller fast, cremet eller knasende, syrlig eller sød - eller det hele på én gang. Ja, der er snart ikke de udgaver, kage ikke kan optræde i i dag.
Sådan har det dog ikke altid været. Langt fra!I dag er det helt sikkert, at alle danskere på et tidspunkt i livet har smagt et stykke kage. Nogle kaster sig ud i at bage selv - måske særligt i disse tider, hvor populære bageprogrammer brager udover det ganske danske lands sendeflader og efterlader de fleste af os med lidt ekstra vand i mundvigene.
For hvem har egentlig ikke én eller anden kærlighed til kage? Man skal sandsynligvis være af en helt særlig kaliber for ikke at nyde at sætte tænderne i denne type bagværk.Kage er et stykke bagværk, som mange selv laver fra bunden af, og endnu flere vælger at købe færdiglavet fra supermarkedet eller hos bageren.
Men hvordan startede det hele egentlig?
En meget lang og "kagekringlet" historie
Kage har ændret sig markant i løbet af årene, men overgangen fra brød til kage er bestemt ikke tydeligt afgrænset.
Ordet "kage" stammer helt tilbage fra vikingetidens oldnordiske ord "kaka", men studier har endnu kun kunnet spore definitionen af kage tilbage til middelalderen. Krydringen af julekager, såsom peberkager og honningkager, har faktisk sine rødder i denne tidsperiode, og både brugen af marcipan samt 1200-tallets fastelavnsboller er ligeledes et levn herfra, om end det først var sidst i 1700-tallet, at kransekagen så dagens lys.
Kage: Et synonym for fint brød
Indtil slutningen af 1800-tallet var hovedbestanddelen af kage faktisk brød, og ordet, "kage", var da også synonymt med fint hvedebrød. Kage mindede dermed i højere grad om det, vi i dag kender som wienerbrød med eksempelvis remonce, kanel, marcipan, æblekompot og så videre.
Oprindeligt var det kun konditorer, der måtte fremstille decideret kage, hvorimod bagere måtte nøjes med at lave wienerbrødslignende bagværk.
I dag betegnes wienerbrød og andre gærbagte "kager" derfor reelt set ikke som kage. De kager, danskerne selv lavede tilbage i middelalderen, var desuden ingenlunde som de bagte lækkerier, du i dag selv kreerer eller finder nede hos din lokale bager.
Årsagen er blandt andre fortidens begrænsede adgang til de nødvendige bageredskaber. Ovnen har nemlig ikke altid været alle forundt, hvorfor "ubagte" kager, såsom gammeldags æblekage, stammer fra tiden, før ovnen blev et helt gængs redskab i privaten.
Tærten har ligeledes sine rødder i middelalderen, om end den i høj grad optrådte i form af kødtærte.
Tærten, som vi kender den i dag, så først dagens lys i midten af 1500-tallet, hvor den blev betragtet som en særdeles fin spise.
En omvæltning i kageverdenen
De største udviklinger inden for det danske kagehåndværk skete i perioden medio 1800-tallet til primo 1900-tallet.Fra midten af 1800-tallet kom der først og fremmest nye boller på suppen, hvad angik bagernes muligheder, idet de lovgivningsmæssige grænser mellem konditor og bager blev fjernet. Herefter så flere klassiske tørkager som mazarin, linser og napoleonshatte dagens lys.
I samme periode fødtes småkagen takket være både ovnens og komfurets indtog i de private hjem.
Industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet har i nogen grad sat en bremser for udviklingen inden for kagehåndværket, hvorfor flødekagen i den spæde start af 1900-tallet kan siges at være det sidste helt store bidrag til kageverdenen.
Danske kagetraditioner
Selvom der findes et utal af gode udenlandske kager, så har Danmark ikke desto mindre nogle klassikere at være særligt stolte af: Heriblandt tørkager, småkager, flødekager, tærter - og meget mere.
Tyskerne har længe haft et godt øje til vores flødekager, ligesom vores wienerbrød har gjort sig bemærket helt over på den anden side af Atlanten i både USA og Canada.
Vi mennesker elsker ritualer og traditioner - i høj grad fordi det skaber sammenhold, hvilket jo er et dybt forankret behov i mennesker.
De danske traditioner er mange, både hvad angår specifikke højtider og hvad angår kagerne og/eller desserterne, højtiderne fejres med.
Dansk fødselsdag
Klassisk dansk fødselsdag - i særdeleshed børnefødselsdage - er ensbetydende med gaver, flag, varm chokolade med flødeskum - og ikke mindst lagkage og kagemand/-kone. En klassisk kagemand/-kone bages typisk af en dej på enten wienerbrød, vandbakkelser eller brunsviger.
Man kan faktisk finde en "Lag-kage" i Frøken Jensens Kogebog fra 1901, og selvom kager i lag reelt set går meget længere tilbage, blev ordet "lagkage" først brugt i det danske sprog fra omkring år 1900.
At putte lys i lagkagen, som fødselaren skal puste ud, er en tradition, der stammer fra USA. Lys er et symbol for liv, og når et lys går ud, er det gerne symbol for ulykke og død. Traditionen med at puste lys ud kommer derfor af, at lys, som fødselaren selv puster ud, giver retten til et ønske.
"Klassens time"
I SFO'er, dagsinstitutioner og folkeskolerne er der snart ikke den anledning, der ikke kan være synonymt med kage.
I dag er det valgfrit, men i flere år var "Klassens Time" en obligatorisk del af skoleskemaet. Dette betød som regel, at eleverne på skift medbragte en kage. En klassisk "klassens time-kage" er bradepandekagen, og her er både gulerodskagen, chokoladekagen og drømmekagen.
Lækre opskrifter til dig:
Den du ved nok kage
Kagen kræver ikke det store og relativ nem og hurtig at smække sammen, hvis man pludselig får besked om at der kommer venner eller familie på besøg.
Og banankage er da noget, vi alle vist kan blive enige om er helt fantastisk! Det er sødt, saftigt, svampet… og i øvrigt helt oplagt, når bananerne har ligget lidt for længe. Og ja, bananerne skal være VIRKELIG modne, når de skal bruges til banankage – meget gerne overmodne!
Selvom navnet lyder fransk, så er Fragilité en virkelig lækker, gammel dansk kage, som blev opfundet af den danske bager Johannes Steen for små 100 år siden.
Denne brunsviger er godt snasket og virkelig blød og lækker! Her har Micki Cheng forsøgt at kombinere det bedste fra to verdener! Nordjylland møder Fyn!!
Absolut genial no bake, lyn hurtig og top lækker! Flødeboller i uimodståeligt mix med makroner, chokolade, vaniljecreme og masser af friske bær – mums for en vinder!
